Nyheder


2023-2024 01.08.2023  -  31.07.2024
Vejledning

Familiehold (FAM)

På Familiehold møder børn 0-8 år gymnastikken og fællesskabet sammen med mor, far eller en anden voksen. Vores mål er at styrke barnets motoriske udvikling og stimulere dets sanser samt give det lyst til at bevæge sig og møde nye udfordringer i fællesskab med andre. På Familiehold deltager børn og voksne på lige fod i undervisningen, så de voksne forventes at være omklædte og aktivt deltagende. Vi laver lege- og styrkeprægede aktiviteter med både variation og trygheden i genkendelighed.

Tilmeld/Læs mere - (0)

Børnehold (BØR)

På Børnehold er der kropslige udfordringer uden far og mor for børn i alderen 3-6 år. Her er højt aktivitetsniveau, der tilpasses børnenes evner på de enkelte hold. Vi laver legeprægede aktiviteter og introducerer mange forskellige momenter fra gymnastikkens verden. Vi skal GÅ-LØBE-HOPPE-KRAVLE-KLATRE-KASTE-TRILLE. Vores mål er at styrke barnets selvværd og positive selvopfattelse og motivere lysten til at bevæge sig. Det skal være sjovt at gå til gymnastik. Vi ønsker at skabe en social forståelse og gør meget ud af fællesskabsfølelsen på holdene.

Tilmeld/Læs mere - (0)

Introhold (INT)

På Introhold 5-9 år kan der vælges mellem forskellige discipliner. Den legende tilgang er stadig en stor del af undervisningen, og vi har fokus på fællesskab og succesoplevelser. Børnene udfordres på deres eget niveau i den valgte disciplin, eller introduceres for de forskellige discipliner på hold som f.eks. Godteposen.

Tilmeld/Læs mere - (3)

Spring/rytme (SPR)

På Spring/rytmehold arbejder vi med den klassiske spring og rytmegymnastik. Springelementerne foregår primært på måtte og i trampet (minitrampolin). På måtten springes både forlæns og baglæns. Der arbejdes meget med teknik og gentagelser for at mestre springene rigtigt. Rytmen indbygges både i opvarmningen og som egne små serier. Vi har stor fokus på fællesskab og succesoplevelser og har plads til dig, som er nybegynder og dig, som har gået før og som ønsker større udfordringer.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Opvisningshold - spring/rytme (OPV)

MiniTeam er et opvisningshold der træner 2 gange om ugen. Vi arbejder både med spring og rytme. Pladserne på holdet fordeles ved fortræning i uge 34 og 35, se mere om dette under EVENT. Du skal minimum fylde 7 år i 2023 for at gå på holdet.

JuniorTeam er et opvisningshold for den øvede gymnast. Vi træner 2 gange om ugen og arbejder både med spring og rytme. Pladserne på holdet fordeles ved fortræning i uge 34 og 35, se mere om dette under EVENT. Du skal minimum fylde 11 år i 2023 for at gå på holdet.

Ynglinge Dans/Rytme er et opvisningshold med et ambitiøst niveau indenfor dans og rytmisk gymnastik. Vi træner 1 gang om ugen. Du skal minimum fylde 15 år i 2023 for at gå på holdet.

Ynglinge Spring er et opvisningshold med et ambitiøst niveau med plads til diversitet og niveauforskel. Vi træner 1 gang om ugen. Du skal minimum fylde 15 år i 2023 for at gå på holdet.

Tilmeld/Læs mere - (3)

Rope Skipping (ROP)

Sjipning har udviklet sig meget gennem tiden, og er gået fra at være en leg i skolegården til en alsidig og varieret sportsgren, der udøves på verdensplan. På Rope Skipping hold fokuserer træningen på de mange forskellige discipliner inden for dette. Her øves single rope, double dutch, to i ét tov, hjul, speed og meget mere. På disse hold lærer du både nye ting individuelt, men her er også stort fokus på samarbejde. Vi har plads til dig, som er nybegynder, og dig som har gået før og som ønsker større udfordring med tovene.

Tilmeld/Læs mere - (2)

Rope Skipping Konkurrence (KON)

K0 er et konkurrencehold, hvor vi et par gange om året deltager i både hold- og individuelle konkurrencer. Vi træner målrettet 2 gange om ugen med fokus på disciplinerne speed, enkelttov og double dutch. 

K1 er et konkurrencehold, der træner 3 gange om ugen. Det er seriøs træning – hver gang. Vi deltager i master konkurrence, holdkonkurrence og opvisninger. Du skal være fyldt 11 år.

K2 er holdet for øvede konkurrence skippere, der træner 3 gange om ugen. Træningen er meget intensiv, og det er vigtigt, at du prioriterer at komme - hver gang. Vi deltager i konkurrerer både i Danmark og internationalt. Ud over alle konkurrencerne er der også mange opvisninger samt ekstra træning. 

Tilmeld/Læs mere - (2)

Dans/rytme (DAN)

Dans- og Rytmehold er for dig, som elsker at bevæge kroppen og udtrykke dig gennem bevægelse til musik. Her læres koreografier til nutidens fede radiohits og fokuseres på rytmegymnastikkens grundteknikker - såsom sving, drejninger, smidighed og spring over gulv. Håndredskaber (bolde, tøndebånd, vimpler) kan blive introduceret.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksenhold (VOK)

Er du voksen og på jagt efter et godt motionstilbud kombineret med fællesskab, så prøv et af vores mange Voksenhold. Vi tilbyder bl.a. Rope Skipping, Rytmisk gymnastik, Kun for Mænd, Kun for Kvinder, Senior gymnastik og meget mere.

Tilmeld/Læs mere - (6)
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer