Rutineret Rytme er for dig, som har
lavet rytmisk gymnastik før og kan følge med på et øvet/ let-øvet niveau. Niveauet
bliver tilpasset deltagerne på holdet. Alder er uden betydning, hvorfor
alderspredningen må forventes stor.
Vi træner 2 timer - Torsdage kl. 18-20 i Lillerødhallen (hal 3). Holdets instruktør er Jeanette Frost Ebstrup, som ligeledes er instruktør på AfterRep holdet.
Den ugentlige træning vil gennem sæsonen have fokus på emner som:
· Teknisk træning (drejninger, balancer, spring over gulv mv.)
· Udtryk og performance (hvordan kommer man ud over rampen til et publikum)
· Bevægelseskvalitet (hvorfra starter bevægelse, isolerede bevægelser, flydende kontra markerede bevægelser mv.)
· Træning i håndredskab (grundteknik og evt. mere avancerede tricks)
· Styrke af “center"-muskulatur (kropsholdning, core-styrke og core-opmærksomhed, som er fundament for al rytmisk dans og bevægelse)
· Rytmisk og musisk forståelse (fortolkning af musiktyper mv.)
Hver træning vil have en grundtrænings-del og en serie-del, hvor vi lærer små sammensætninger (serier). Efter torsdagstræningen vil der være mulighed for, at vi hygger sammen i cafeteriet. Første træning er torsdag d. 10. september, men holdet er åbent for senere tilmelding.
Holdet arbejder hen mod 1-2 opvisninger i foråret, men fokus er primært på træningen, nørderiet, udviklingen - og glæden ved den rytmiske gymnastik. Ambitionen er, at alle deltagere rykker sig gymnastisk fra start til slut på sæsonen.
Rutineret Rytme er for dig, der ønsker at arbejde seriøst med rytmisk gymnastik..
…og som ønsker et hold, der kan tilpasses din nuværende situation (arbejde, privat, fysik..)
…eller som gerne vil træne en ekstra gang om ugen ud over dine allerede tilmeldte hold